Skip to main content
 
 
 
 
Behandlingsgaranti
Alkoholrådgivning 24-7
Individuel behandling
Anonym behandling

MINNESOTABEHANDLING

Et spørgsmål vi ofte får er, skal jeg vælge alkoholbehandling med 6 – dages Modellen eller skal jeg vælge alkoholbehandling med en Minnesotabehandling?

Svaret er enkelt, 6- dages Modellen er en Minnesotabehandling – så det er ikke enten eller men i stedet, både og!

HVER ER SÅ FORSKELLEN PÅ EN TRADITIONEL MINNESOTA BEHANDLING, MINNESOTA KUR OG SÅ 6-DAGES MODELLEN?

For at forstå forskellen og hvorfor 6- dages Modellen er en mere effektiv alkoholbehandling end den “traditionelle” 4-6 ugers behandling, er det vigtigt at vide lidt om og forstå Minnesotamodellen.

HISTORIEN OM ALKOHOLBEHANDLING MED MINNESOTA-MODELLEN

Minnesotabehandlingen er et nordisk navn for en alkoholbehandlingsform der blev udviklet i USA i staten Minnesota fra omkring 1948. Ifølge forskellige kilder, var der netop i denne stat, Minnesota to selvejende institutioner, Pioneer House og Hazelden, samt et statshospital, Wilmar State Hospital, der uafhængigt af hinanden, men ikke helt uden kendskab til hinanden, udviklede hver deres alkoholbehandling, som alle havde det til fælles at de opbygge en alkoholbehandling efter det meget virkningsfulde 12 trinsprogram, som Anonyme alkoholikere (AA) havde udbredt.

Det var gennem en årrække lykkedes mange, med selv meget seriøse alkoholproblemer, at holde sig ædru ved hjælp af Anonyme Alkoholikeres (AA) 12 trins Program. Men der var stadig alt for mange, der havde brug for noget mere en AA fælleskabet – en hurtigere og mere effektiv alkoholbehandling var påkrævet. En alkoholbehandling der byggede på alt det der virkede hos AA og så på erfaringer fra lægevidenskaben og psykiatrien.

Især det ene alkoholbehandlingssted i Minnesota, gjorde en stor opdagelse. Alkoholbehandlingsstedet som var en del af et hospital, opdagede at hvis alkoholbehandlere blandt personalet selv havde været alkoholikere, så opstod der en helt særlig forståelse mellem behandleren og klienten.

En anden vigtig opdagelse var forståelsen af at inddrage hele familien i alkoholbehandlingen. Man fandt ud af, at familiemedlemmer til en alkoholafhængig ofte oplevede følelser som skam, skyld, vrede og håbløshed selv efter at den alkoholafhængige havde været i gennem en alkoholbehandling. Derfor blev der oprettet familiebehandlinger, som en vigtig del af en succesfuld alkoholbehandling.

Gennem en årrække blev der delt erfaringerne og resultater mellem de tre alkoholbehandlingssteder og et tættere samarbejde blev etableret. Samarbejdet blev kendt som The Minnesota Model og den videre forskning og alkoholbehandling blev samlet i institutionen kendt under navnet Hazelden.

Idag findes der i USA tusindvis af forskellige alkoholbehandlingsprogrammer, men ifølge undersøgelser er 95 % af disse alkoholbehandlinger baseret på Minnesota Modellen.

Over de næste mange år bredte denne metode, sig over hele USA – og meget ny forskning og mange nye resultater blev føjet til for hele tiden at skabe den bedst mulige alkoholbehandling. I Denne periode blev alkoholafhængighed anerkendt som en sygdom – denne sygdom blev kaldt for Alkoholisme. For mange med alkoholproblemer var sygdomsbegrebet en stor hjælp – indtil da var de bare blevet betragtet som nogle der drak på grund af en svag karakter – med sygdomsbegrebet stod det nu klart at rigtig mange med alkoholproblemer, aldrig ville komme ud af alkoholens greb uden en professionel alkoholbehandling.

I forbindelse med alkoholbehandling I Danmark bliver et navn nævnt i særlig grad, Terence T. Gorski, der siden begyndelse af 70’erne og stadig den dag i dag forsker i, hvordan man forbliver ædru og forebygger tilbagefald. Gorski skabte CENAPS-Modellen på baggrund af sin forskning. CENAPS-Modellen bygger på det samme 12 – trinsprogram.

Alle disse erfaringer blev til det vi her i Norden kalder Minnesotabehandlingen eller Minnesota Modellen. De fleste andre steder i verden bruger man betegnelsen 12- trins programmet, eller tolv trins modellen.

Man vil i Danmark kunne finde en alkoholbehandling med Minnesotabehandling under mange forskellige navne som Minnesotabehandlingen, Minnesota Modellen, Minnesota-Modellen, Minnesota Kuren, Minnesotakursus, CENAPS-Modellen og 6-dages Modellen. Der er ikke én af disse mange betegnelser der er mere rigtig eller forkert end de andre. De fortæller blot at behandlingen er bygget op omkring det virkningsfulde 12 trins program. Et logisk spørgsmål vil derfor være…

ER AL ALKOHOLBEHANDLING MED 12 -TRINSPROGRAMMET LIGE VIRKNINGSFULDT?

Selv om de 12 trin er de samme, så kan måden der undervises på være meget forskellig . Det kan måske bedst sammenlignes med at lære et nyt sprog – sproget du skal lære er det samme uanset undervisningssted og metode, men der kan være meget stor forskel på, hvor hurtigt du opnår det ønskede resultat.

Sådan er det også når du vælger en minnesotabehandling. Psykologien varierer fra den ene Minnesota model til den anden. Mens en alkoholbehandling med 12 trins-behandlingen i de fleste lande varer mellem 2-4 uger, har mange Minnesotabehandlingssteder i Danmark valgt at beholde deres klienter i en 5-8 uger lang alkoholbehandlingsperiode.

HVAD ER SÅ GRUNDEN TIL AT EN ALKOHOLBEHANDLING MED MINNESOTA-MODELLEN TRADITIONELT VARER LÆNGERE I DANMARK END I ANDRE LANDE?

At en alkoholbehandling med minnesotakur, har taget så lang tid i Danmark skyldes nok flere ting.

12 trins programmet, som alkoholbehandling med Minnesotamodellen bygger på, er for en stor dels vedkommende baseret på at klienten bliver introduceret til AA. Derfor bruger mange Minnesotabehandlingssteder meget tid på at køre fra det ene AA-møde til det andet. Da man påbegyndte alkoholbehandlinger med Minnesota-Modellen i Danmark, var der mange steder i landet få AA møder – og derfor skulle de holde på klienten en del uger for at kunne lave denne introduktion.

Økonomi, uanset om betalingen for behandlingen kom fra kommunen, en sundhedsforsikring eller klientens egen lomme, så var det nemmere at forsvare en høj pris, hvis behandlingen var over mange uger.

For nogle få klienter er en lang alkoholbehandling nødvendig. For nogle har deres alkoholmisbrug fået meget store sundhedsmæssige og sociale konsekvenser (læs: alkoholmisbrug er alvorligt). For nogen kan det være nødvendigt med en lang afrusningsperiode ved ankomst, andre har i langt tid ikke spist rigtigt og har derfor brug for en periode med fokus på kost og vitaminer inden de kan påbegynde deres alkoholbehandling. Andre igen skal måske lære helt almindelige sociale færdigheder, som at kommunikere med andre mennesker, stå op om morgenen, personlig hygiejne, at rydde op efter sig, gøre rent og lave mad. Derfor indgår alle disse ting i langt de fleste traditionelle Minnesotabehandlinger.

HVORDAN ADSKILLER EN ALKOHOLBEHANDLING MED 6-DAGES MODELLEN SIG SÅ FRA ANDRE MINNESOTABEHANDLINGER?

Mens der er nogle klienter med alkoholproblemer der har brug for en lang alkoholbehandling, for at lære almindelige sociale færdigheder eller for helbredsmæssigt, at blive i stand til at modtage den nødvendige undervisning i alkoholbehandlingen, så er langt de fleste med alkoholproblemer, “almindelige” mennesker med familie og job.

Det er en gammel myte og fordom at mennesker med alkoholproblemer er en stakkel der sidder på bænken, med en pose, fyldt med klirrende flasker. Faktum er derimod at alkoholproblemer rammer bredt i hele samfundet.

Der er ingen forskel på om du er tandlæge, skolelærer, sygeplejeske, mekaniker, selvstændig, kassedame, direktør, fabriksarbejder, folkepensionist eller advokat.

Men der er derimod stor forskel på, hvordan du fungerer i hverdagen. For nogle har alkoholmisbruget skabt en social de rut som ud over selve alkoholbehandlingen, kræver hjælp at komme ud af, men for mange andre er det endnu ikke gået så galt. Hvis du på trods af alkoholen, har kunnet leve et “normalt” liv, måske med job, familie, venner osv., så føler du måske ikke at du hverken har behov for eller tid til at bruge en masse uger på at lære almindelige ting som at stå op om morgenen, personlig hygiejne, at rydde op efter dig, samt at lære at gøre rent og lave mad.

Især på dette område adskiller 6 –dages Modellen sig fra andre alkoholbehandlinger. Som nævnt er alle Minnesotabehandlinger bygget op omkring det meget anerkendte 12 – trinsprogram.  Alkoholbehandling med 6–dages Modellen er også baseret på dette. Forskellen er at 6 –dages Modellen henvender sig til dig som på trods af alkoholen, lever en nogenlunde “normal” tilværelse, og at du er i besiddelse af en normal indlæringsevne.

DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE EN ALKOHOLBEHANDLING MED 6 – DAGES MODELLEN:

Blandt andet kan nævnes:

  • du behøver kun at være væk fra familien i 6 dage.
  • små hold sikrer en ekstra høj grad af anonymitet.
  • du indlogeres i eneværelse på behandlingsstedet.
  • du følges og coaches igennem et helt år.
  • du tilbydes både gratis familiebehandling og arbejdsgiverrådgivning.
  • en del af din efterbehandling tilbydes online.
  • vore alkoholbehandlere er blandt Europas højest udannede.
  • 6-dages Modellen er Danmarks mest effektive alkoholbehandling.

Drikker du “lidt” for meget? – eller er du pårørende… – Ring 70 20 55 01

Har du et alkoholproblem?

Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

    ER DU PÅRØRENDE?

    Hos Dyscon modtager vi mange henvendelser fra pårørende til en med et alkoholproblem, som endnu ikke selv har søgt hjælp til misbruget. Den pårørende er i tvivl om hvor man kan søge hjælp og hvorledes man bedst motivere den problem drikkende.

    Læs mere om hjælp til pårørende og kontakt os på 70205501 – alle er velkommen!

    FAKTA OG MERE VIDEN

    Søger du mere information om misbrug og behandling af alkoholproblemer, så kan du på denne side finde mere viden.