Skip to main content

Dyscon tilbyder hjælp til alkoholproblemer i København og omegn. Det er vigtigt at få sat hurtigt ind, når et alkoholproblem er blevet identificeret. Dette er med til at gøre rehabilitering nemmere for både alkoholikeren og vedkommendes pårørende. 

Vores ambulatorium er beliggende nord for København i skønne omgivelser og ikke langt fra offentlig transport. Der er desuden gratis parkering.

Alkoholbehandling

Vi ved det er vigtigt at komme tilbage til ens egen hverdag. Derfor tilbyder vi flere former for alkoholbehandling, så du ikke skal være væk fra hverdagen længere end nødvendigt. 

Vi tilbyder bl.a. en kort intensiv døgnbehandling, også kendt som 6-dages modellen, hvor alkoholikeren vil få et ophold ved Vestkysten. Vedkommende vil her få hjælp til alkoholproblemet og være tilbage igen i hverdagen efter kun 6 dage. Efterfølgende vil der være et års efterbehandling til alkoholikeren, samt hjælp til de pårørende, så tilliden hurtigt kan vende tilbage og alkoholikerens risiko for tilbagefald mindskes.

Læs mere om 6-dages modellen her

Det er også muligt at få individuelle behandlingsforløb på vores ambulatorium. Dette kan bl.a. være en mulighed for dem, hvor det ikke er muligt at tage i døgnbehandling. Man vil her modtage den samme hjælp til alkoholproblemet som hvis det var døgnbehandling.

Vi tilbyder også online alkoholbehandling, som foregår på samme måde som et behandlingsforløb på vores ambulatorium. 

Hvis man drikker ”lidt” for meget, men har endnu ikke udviklet en afhængighed af alkohol (sygdommen alkoholisme), tilbyder vi behandlingen ”Lær at drikke med måde”. Formålet med denne behandling er at hjælpe den som endnu ikke har udviklet afhængighed, til at nedsætte et skadeligt overforbrug af alkohol. Også denne alkoholbehandling tilbydes både ambulant og online. 

Alle Dyscons alkoholbehandlinger kan tilrettelægges på en måde, så det har mindst muligt indgriben i familie- eller arbejdsliv. 

Læs også artiklerne:

Lær at drikke med måde

Hvordan behandler man alkoholafhængighed?

Hjælp til ikke at drikke alkohol

Samtale

Det er muligt at få en samtale med en af vores uddannede behandlere. Dette kan enten være alene, eller sammen med sin pårørende, hvor vi kan være behjælpelige med at finde den rette behandling, hvad enten det er døgnbehandling eller et ambulant forløb. 

Gratis rådgivning

Dyscon tilbyder hjælp og rådgivning til alkoholrelaterede problemer i København og omegn til både pårørende og alkoholikere. Ring og få gratis rådgivning på 70 20 55 01. Så sidder vi klar til at hjælpe dig.