Skip to main content

Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

100% fortrolighed & diskretion

    Finanskrisen gør, at problemdrikkere nu vælger sommerferien til at komme ud af deres misbrug – frem for at tage fri i arbejdstiden.

    Solen skinner, grillen er tændt og øllerne er knappet op. Et typisk dansk sommerbillede. Eller måske rettere sagt, et misvisende billede. For der er faktisk mange, der nu vælger sommeren – til én gang for alle – at få bugt med deres alkoholmisbrug. En usædvanlig tendens, der overrasker professionelle misbrugskonsulenter.

    – Tidligere var det helt legitimt for problemdrikkere først at afholde deres sommerferie, for så herefter at tage fri fra arbejdet for at komme i en alkoholbehandling. Men her under finanskrisen oplever vi, at misbrugere ikke ønsker at involvere deres arbejdsgivere, og i stedet bruger deres ferier, til anonymt at få bugt med problemet. Denne tendens er helt ny for os, fortæller misbrugskonsulent Torben Balle Petersen fra alkoholbehandlinger.dk, der driver alkoholambulatorier i forskellige kommuner landet over.

    At sommerferien ikke går til Mallorca, men i behandling, er måske ikke så overraskende. For alkoholbehandlinger.dk tilbyder en behandling – 6-dages Modellen® – hvor klienten kun behøver at være hjemmefra i én uge. Opfølgningen sker via individuelle, terapeutiske samtaler, der løber over 12 måneder. Den korte behandlingsperiode skal ses i forhold til ældre behandlingsmodeller, som har et samlet forløb på cirka seks uger.

    – Mange problemdrikkere er flove over deres misbrug. Men de vil gerne hjælpes, hvis det kan gøres rimeligt diskret og hurtigt. Og det kan det. Eksempelvis i sommerferien. Her opdager hverken arbejdsgivere eller naboer, hvis man er væk i en uge, slutter Torben Balle Petersen, og tilføjer, at resultaterne med 6-dages modellen er så lovende, at der gives behandlingsgaranti.

    6-dages modellen er baseret på den nyeste forskning inden for alkoholbehandling, og henvender sig udelukkende til velfungerende mennesker, der selv er klar over, at de har et problem, men også mentalt er indforstået på at ville løse det.

    Yderligere oplysninger fås på telefon 70 20 55 01.

    Skal vi ringe dig op?

    Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

    Gratis og 100% fortrolig.