Hvordan stopper man et alkoholmisbrug? Det kan være du selv har forsøgt enten at nedsætte eller helt at stoppe dit alkoholforbrug, men uden holdbare resultater. Så kan denne artikel hjælpe dig.
Hvordan stopper man et alkoholmisbrug?
Det kan være utroligt svært og næsten helt umuligt, selv at skulle stoppe et alkoholmisbrug, og det er i særlig grad, hvis der er tale om et længerevarende misbrug. Det kan være du selv har forsøgt at stoppe eller nedsætte dit forbrug af alkohol gentagende gange, men har oplevet, at efter kort tid er det som om, at du er tilbage hvor du startede og tilbage i det samme drikkemønster.
Det er du ikke den eneste, der har oplevet. Langt de fleste af de personer vi har hjulpet i alkoholbehandling, har selv forsøgt at sætte proppen i flasken og stoppe deres alkoholmisbrug, før de er nået frem til den konklusion, at de har brug for professionel hjælp.
Hvorfor er alkoholbehandling nødvendigt for at stoppe et alkoholmisbrug?
Det er et faktum, at man ikke kan løse et problem med den samme tankegang der skabte det. Det vil sige, at for at stoppe et alkoholmisbrug skal der tankeforandring til. Den nødvendige tankeforandring kan kun skabes gennem professionel hjælp og alkoholbehandling.
Mange tror fejlagtigt, at en person kun har brug for professionel hjælp, hvis vedkommende har udviklet psykisk og fysisk afhængighed, det der også kaldes alkoholisme. Men det er ikke tilfældet. Man behøver ikke at være afhængig af alkohol, for at have brug for hjælp til at stoppe et alkoholmisbrug.
Her er det dog godt at være opmærksom på, at behandlingen er forskellig afhængig af, om der er tale om et alkoholmisbrug, hvor der også er afhængighed til stede eller et misbrug hvor der ikke er udviklet alkoholafhængighed. Hos en person med et alkoholmisbrug, hvor der ikke er udviklet afhængighed, vil man i terapien typisk arbejde med ydre omstændigheder, hvorimod man ofte vil arbejde med indre omstændigheder, hvis der er udviklet en afhængighed af alkohol.
Her kan du læse mere om alkoholmisbrug og alkoholafhængighed.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for professionel hjælp eller behandling til at stoppe et alkoholmisbrug?
Hvis du allerede selv har forsøgt at stoppe eller skære ned på dit alkoholforbrug, men det ikke er lykkedes, er det på tide at søge professionel hjælp.
Hos Dyscon har vil hjulpet tusindvis af familier og enkeltpersoner med alkoholproblemer tæt inde på livet. Uanset om du selv har et alkoholmisbrug eller er pårørende, kan vi også hjælpe dig og din familie. Ring til vores gratis rådgivningslinje i dag på 70 20 55 01. Vi besvarer opkald alle dage året rundt.