Skip to main content

Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

100% fortrolighed & diskretion

    ALKOHOLPROBLEMER: HER KAN DU FINDE IMFORMATION OG HJÆLP TIL ALKOHOLPROBLEMER.

    Drikker du lidt for meget alkohol? Eller er du pårørende til en med et alkoholproblem?

    Uanset om du læser denne artikel fordi du selv eller en du kender har et bekymrende stort alkoholforbrug, så er du ikke alene, mange andre før dig har været udfordret af selv meget store alkoholproblemer, men har fået den nødvendige hjælp til at stoppe drikkeriet.

    Uanset om alkoholproblemet er stort eller småt kan vi også hjælpe dig.

    Hvis du synes du har et for stort alkoholforbrug, så er du ikke den eneste. Over 585.000 voksne mennesker i Danmark drikker alt for mange genstande og har i følge sundhedsstyrelsen et skadeligt forbrug af alkohol. Sundhedsstyrelsen anslår samtidig at ca. 145.000 er afhængige af alkohol.

    ALKOHOLPROBLEMER OG OVERFORBRUG AF ALKOHOL ER IKKE UFARLIGT FOR DIT HELBRED.

    At drikke store mængder alkohol er ikke ufarligt. Alkoholmisbrug kan medføre alvorlige konsekvenser for helbredet både fysisk og psykisk.

    I Danmark skyldes 6% procent af alle dødsfald alkoholproblemer. Men samtidig bidrager et stort alkoholforbrug til større risiko for over 60 andre forskellige sygdomme, blandt andet kræft, mave-tarm-sygdomme, hjerte-kar-problemer, leversygdomme, sygdomme på grund af nedsat immunforsvar, forhøjet blodtryk, abstinenser og mange andre symptomer. Yderligere kan det at man indtager alkohol i for store mængder medføre øget risiko en lang række psykiske og mentale udfordringer, som for eksempel angst og depression.

    Hvis du har et for stort forbrug af alkohol eller er pårørende til en har et alkoholmisbrug så kontakt vores rådgivning inden drikkeriet får alvorlige konsekvenser for helbredet. At søge hjælp er det første skridt ud af alkoholmisbrug. Ring 70205501.

    ALKOHOLPROBLEMER PÅVIRKER OGSÅ PARFORHOLDET OG FAMILIEN

    Det er ikke kun dit helbred der bliver negativt påvirket af et for stort alkoholforbrug. Alkoholproblemer påvirker også parforholdet og familielivet. Hvis en i familien har et alkoholmisbrug, så påvirker det hele den nærmeste familie. Pårørende oplever drikkeriet som en tikkende bombe under familien.

    Som partner og nærmeste pårørende til en med alkoholmisbrug, er det svært at se en man holder af langsomt ødelægge sig selv og familien på grund af at han eller hun drikker alt for meget alkohol.

    Hvis du er pårørende til den der drikker, tilbyder vi dig gratis rådgivning og hjælp. Ring 70205501. Vores dygtige behandlere sider klar alle ugens dage til at hjælpe dig, uanset om du er pårørende eller selv drikker lidt for meget.

    Unge og børn har det svært i familier med alkoholproblemer

    Børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer fortæller ofte, hvordan de konstant kæmper med bekymring over en forælder der har alkoholproblem eller misbrug. Mange der vokser op i familier med alkoholmisbrug fortæller, at de aldrig føler sig rigtig glade på grund af drikkeriet i familien.

    Børnene kan som voksne undertrykke følelser som for eksempel glæde og sorg. Børn der er vokset op i familier med alkoholproblemer, vil ofte føle sig afmægtige eller have overdreven forståelse overfor andre. De kan have svært ved at mærke sig selv og sætte grænser.

    Desværre ser vi mange børn fra familier med alkoholproblemer der vil udvikle problemer senere i livet. Ofte ses psykiske udfordringer som overdrevet vrede eller apati, depression og angst senere i livet, hvis de ikke får den rigtige hjælp.

    Det vurderes at være 122.000 børn og unge, der vokser op i en familie med alkoholproblemer.

    Vi kan hjælpe dig, uanset om du selv føler at alkoholforbruget har taget overhånd, eller du er pårørende til en med et alkoholproblem, så tilbyder vi professionel hjælp og gratis rådgivning. Ring og få en uforpligtende snak med en af vores dygtige alkoholbehandlere. 70205501.

    HVORDAN LØSES ALKOHOLPROBLEMER?

    Langt de fleste alkoholproblemer kræver professionel hjælp og behandling. Den drikkende vil næsten altid benægte, at have noget som helst problem i forhold til at drikke alkohol. For de pårørende kan denne benægtelse af problemet være meget frustrerende.

    Derfor er det vigtigt at vide at benægtelsen er en af de allermest almindelige symptomer på afhængighed. Alkoholafhængighed giver en stærk trang til at drikke alkohol som den afhængige ikke kan se sig ud af, uden professionel hjælp.

    Pårørende oplever som regel gentagne gange, hvordan den drikkende lover kun at drikke nogle få genstande, men gang på gang tager alkoholindtaget overhånd. Der er kun en vej ud af et misbrug af alkohol og det er at søge hjælp.

    Hvis du er i tvivl om hvordan du bedst griber situationen an, så kan du med fordel læse de to artikler Intervention og konfliktfri intervention. Har kan du læse om hvordan du gør dig klar til “den svære samtale”. Du er også altid velkommen til at ringe til en af vores eksperter på 70205501. Det er helt gratis og vores dygtige behandlere vil gerne guide dig igennem den rigtige forberedelse til en sådan samtale.

    BEHANDLING AF ALKOHOLPROBLEMER

    Når det kommer til valg af alkoholbehandling findes der ikke én behandling der er den rigtige for alle.

    Inden opstart af en alkoholbehandling foretager vi en grundig og professionel alkoholtest. En sådan alkoholtest, kortlægger blandt omfanget af alkoholproblemet og udreder samtidig den der drikker i forhold til om hvorvidt der er tale om alkohol misbrug eller afhængighed. De fleste mennesker med alkoholmisbrug vil have brug for behandling til at kommer ud af misbruget. En der har alkoholafhængighed, det man også kalder alkoholisme, vil altid have brug for alkoholbehandling for at kunne opnå en stabil ædruelighed.

    Hvad er forskellen på forskellige former for alkoholbehandling?

    Hvordan kan jeg vælg den bedste alkoholbehandling for mig? Og hvad er forskellen på de forskellige alkoholbehandlinger? Helt overordnet set er der to forskellige former alkoholbehandling. Ambulant alkoholbehandling eller døgnbehandling.

    Husk at alle behandlinger indledes med grundig kortlægning og test, på den måde vil du få den helt rigtige behandling fra starten. Det giver det bedste resultat.

    AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

    I ambulant alkoholbehandling vil du går til individuelle samtaler på et behandlingscenter, typisk en gang om ugen.

    Fordelen ved denne form for misbrugsbehandling er, at vi som regel kan tilbyde dig en samtale uden for normal arbejdstid, hvis du har behov herfor. Alle samtaler er individuelle, hvilket betyder at du ikke skal sidde i en gruppe og tale om dit alkoholproblem. En anden fordel ved individuelle samtaler er at behandlingen og forløbet kan aftales fra gang til gang med din behandler.

    Ambulant behandling kan både tilbydes til dig der endnu ikke har udviklet afhængighed af alkoholen og som ønsker at lære at “drikke med måde” og til dig der har erkendt din magtesløshed over for alkoholen og ønsker et ædru liv.

    ONLINE ALKOHOLBEHANDLING

    Online alkoholbehandling er i indhold og opbygning meget som den ambulante behandling, men i stedet for at møde op på et af vores behandlingscentre, vil du modtage din behandlingen online.

    Mange vælger at kombinere ambulant behandling med online behandling, således at nogle af samtalerne foregår på et af vores behandlingssteder og andre gange som online samtaler.

    DØGN BEHANDLINGSTILBUD

    Hos Dyscon alkoholbehandlinger tilbyder vi to forskellige former for døgn behandling.

    6-dagesmodellen: I 6-dagesmodellen behøver du kun at være væk fra familie, venner eller job i blot 6 dage. Og traditionel langvarig døgnbehandling, hvor du typisk er indlagt på et behandlingsted 5-7 uger.

    Denne længevarende døgnbehandling er især henvendt til alkoholafhængige som udover et behandlingskrævende alkoholproblem måske også har andet misbrug og/eller psykiske og sociale udfordringer. På et behandlingscenter, hvor man bor døgnet rundt, vil ofte være læge hele døgnet. Behandlingen kan derfor kombineres med medicinsk behandling, hvis den tilknyttede læge finder det nødvendigt.

    HURTIG OG EFFEKTIV DØGNBEHANDLING MED 6-DAGES MODELLEN

    6-dages modellen er, til forskel fra den langvarige døgnbehandling, en hurtig og effektiv indsats. Behandlingen henvender sig til dig som erkender at have problematisk forhold til alkohol, der har udviklet sig til alkoholafhængighed, men som udover et alkoholmisbrug ikke har store psykiske eller sociale problemer.

    Behandlingen foregår i meget små grupper ved den Jyske Vestkyst hvor vi har indrettet et luksus sommerhus som behandlingscenter. Vores behandlingscenter ligger midt i klitterne ved Vesterhavet. Det giver plads for både ro, fordybelse og forståelse i alkoholbehandlingen.

    6-dagemodellen er en dansk misbrugsbehandling tilpasset det moderne menneske. Vi har nu igennem mere en 10 år hjulpet mange hundrede mennesker til ædruelighed og bedre livskvalitet, gennem denne enestående alkoholbehandling og kan med stolthed kalde den Danmarks mest effektive alkoholbehandling.

    Hvis du i 6-dagesmodellen har brug for afrusning eller behandling af abstinenser vil det typisk foregå i samarbejde med egen læge.

    ALKOHOLRÅDGIVNING OG VALG AF ALKHOLBEHANDLING

    I alkoholrådgivningen tilbyder vores højt udannede rådgivere, at hjælpe og guide dig til det helt rigtige valg af behandling for dit alkoholproblem. Når du kontakter vores gratis alkohollinje på 70205501, så er alle samtaler underlagt 100% tavshedspligt og diskretion. Du kan også vælge at være helt anonym. Vores Rådgivning er åben alle årets dage, uanset om du selv drikker lidt for meget, eller er pårørende til en der drikker alkohol.

    Hvordan hjælper man en kollega der har alkoholproblemer?

    Har du en kollega, eller medarbejder med alkoholproblemer så kan du finde hjælp under fanen alkoholrådgivning til virksomheder. Du er også, som alle andre, velkommen til at kontakte vores gratis alkoholrådgivning på 70205501.

    Skal vi ringe dig op?

    Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

    Gratis og 100% fortrolig.