”Jeg tror mit barn er alkoholiker, hvad skal jeg gøre?” – Flere gange ugentligt modtager vi det spørgsmål fra urolige eller grædende forældre, som er bekymret for om en søn eller datter har et alkoholmisbrug.
Har du en voksen søn eller datter med alkoholproblemer? Så vil du kunne finde gode råd i denne artikel.
En følese af håbløshed…
At se sit voksne barn blive opslugt af misbrug eller alkoholisme, kan føles næsten ubærligt for enhver forælder. Uanset om din voksne søn eller datter er 20, 40 eller 60 år gammel er det en hård situation at stå i. Som forældre er det naturligt at vi bekymrer os om vores børn. Uanset hvor gamle de bliver, elsker vi dem og ønsker at de skal have et godt liv.
Derfor kan det opleves som en kæmpe udfordring i livet, og som en tung sten om hjertet når vi er tilskuere til et alkoholafhængigt barns selvdestruktive adfærd.
Hvad kan du gøre hvis dit barn er alkoholiker?
Det vil være en god idé at prøve at få en smule grundlæggende forståelse af alkoholisme og alkoholmisbrug.
På denne side kan du finde en masse gratis information om alkoholproblematikker. Alle artiklerne er skrevet af professionelle behandlere og terapeuter som enten selv har været fanget i alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed, eller skrevet af nogen, der lige som dig, selv var tætte pårørende til en, der var ved lade alkoholen ødelægge livet.
Forstå at alkoholisme er en sygdom. En sygdom der er ikke overvindes af din stærke kærlighed til dit barn. Uanset hvor meget dit barn ønsker at komme fri af sit alkoholmisbrug, vil viljestyrke alene ikke være nok til at han eller hun kan stoppe drikkeriet. En varig løsning kræver professionel hjælp.
Det er ikke din skyld. Mange af de forældre der ringer til vores rådgivningslinje spørg, ”hvor har jeg fejlet?” eller ”hvad kunne jeg have gjort anderledes?”. Vores svar er som regel altid, ”Ikke noget! Det er ikke din skyld at dit barn drikker.”
Skyldfølelse paralyserer ofte vores evne til at tænke klart og træffe gode beslutninger. Derfor er det vigtigt at forstå og anerkende, at det ikke er din skyld din søn eller din datter drikker.
Hvis dit barn lider af alkoholisme, så er det vigtigt at forstå at han eller hun ikke drikker på grund af ydre omstændigheder, men på grund af indre omstændigheder.
Ydre omstændigheder er alle de ting der sker i livet, arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom og så videre. Alle der lider af alkoholafhængighed prøver at forklare og overbevise dem selv og andre om, at deres drikkeri skyldes de ydre omstændigheder, ”hvis min kone forstod mig bedre, ville jeg stoppe med at drikke” eller ”hvis min hund ikke bare lige var død, ville jeg stoppe med at drikke”.
Men prøv en gang at spørg dig selv, kender du nogen i samme situation, der har valgt ikke at drikke?
Så problemet er ikke årsagen til drikkeriet.
Årsagen er, at dit barn tror alkohol kan løse problemer. Ingen mennesker går gennem livet uden problemer, så problemer er ikke årsag. Tankegangen omkring alkohol og flugten fra sig selv, er årsagen.
Derfor er viljestyrke på sigt aldrig nok. Det kræver en tankeforandring i forhold til alkohol og det kan kun ske med professionel hjælp
Forstå forskellen på at hjælpe og afhjælpe et barn med alkoholproblemer.
i vores store kærlighed til vores børn, vil vi gerne hjælpe og støtte dem gennem livet uanset hvor gamle de er. Men vores store kærlighed til vores børn, kan gå hen og blive en alvorlig bjørnetjeneste for dem, hvis vi ikke forstår forskellen på at hjælpe og afhjælpe.
Forstår vi ikke denne forskel kan vores forsøg på at hjælpe i virkeligheden være det der muliggør deres fortsatte drikkeri.
Det kan for eksempel være hvis vi hjælper med at rydde op efter dem, fjerner de tomme flasker osv. Vi hjælper med at ringe og sygemelde til en arbejdsgiver, fordi gårsdagens drikkeri gør at de ikke kan møde til tiden. Vi lyver og siger de er syge når de er fraværende til familiefesten på grund af druk eller tømmermænd.
I alle ovenstående tilfælde fjerner vi konsekvensen af deres handlinger og gør det nemmere for dem at fortsætte deres drikkeri uden konsekvens. Uden konsekvens, hvorfor så stoppe?
Læs mere om medafhængighed her
Pas på med økonomisk hjælp. På samme måde som overstående, kan din økonomiske hjælp være med til at muliggøre et fortsat misbrug, da de kan fjerne konsekvenserne skabt af drikkeriet.
Den rette hjælp hvis dit barn er alkoholiker
Følg det du har læst ovenfor. Tag rådene til dig. Her er det opsummeret:
- Sæt dig ind i sygdommen og få en grundlæggende forståelse af alkoholmisbrug og alkoholisme.
- Prøv at begrænse eller stoppe eventuel skyldfølelse du har. Skyldfølelse står i vejen for klarsyn og gør dig ofte handlingslammet.
- Forstå forskellen på at hjælpe og afhjælpe. At afhjælpe fjerner konsekvenserne, og muliggør vedkommendes fortsatte drikkeri.
Det vigtigste og bedste du kan gøre, er at hjælpe dit barn til at søge professionel hjælp.
Hjælp dit barn til at komme i en professionel alkoholbehandling. Professionel hjælp er den eneste vej ud af alkoholmisbruget.
Du kan få gratis vejledning om alkoholmisbrug og alkoholisme, samt valg af den rette alkoholbehandling. Ring alle årets dage på 70205501.
Læs mere om behandlingsmuligheder og om valg af alkoholbehandling her.
Hjælp til dig selv hvis dit barn er alkoholiker?
Som allerede nævnt så er det første skridt at begynde at forstå lidt om alkoholmisbrug og sygdommen alkoholisme. Det vil ikke kun være en hjælp for dit barn på længere sigt, men vil også klæde dig på og forberede dig bedre på den situation du befinder dig i.
Find en fortrolig. Skyldfølelse, skam eller stolthed kan få forældre til bære hemmeligheden om et barns alkoholmisbrug helt alene. Det er ikke sundt for nogen. Find en du finder fortroligt og betro dig til vedkommende, som kan hjælpe dig ved at lytte.
Forstå at dit voksne barns alkoholisme eller alkoholmisbrug ikke er dit ansvar, men i sidste ende deres eget. Uanset hvor stor din kærlighed er, kan der først ske en forandring, når de selv er villige til det og selv tager en beslutning om at gå i professionel behandling.
For nogle forældre fylder deres bares alkoholmisbrug så meget, at de selv vil have gavn af nogle samtaler hos en professionel alkoholbehandler. Har du det sådan, kan vi hjælpe dig. Ring 70205501 for at lave en aftale med en af vores professionelle behandlere.