Skip to main content

Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

100% fortrolighed & diskretion

    Hvad er abstinenser?

    Abstinenser er hjernens måde at reagere på, når den mangler den alkohol, den har vænnet sig til at få, når en person har et længerevarende misbrug eller en afhængighed. Det fremkalder rystelser, kraftige svedeture, angst, syner og i værste fald, abstinens-kramper med døden til følge. Abstinenser kan behandles af lægen, så afrusningsprocessen og afgiftningen gøres lettere.

    At stoppe med at drikke, hvis man over længere tid har opbygget et misbrug eller en afhængighed af alkohol, kan være meget svært. Der er flere grunde til dette. Det er som mange ved, svært at bryde vaner der er bygget op over tid, men noget af det der gør det allersværest er abstinenser. Abstinenser fremstår i forskellig styrke og former, men alle er på en måde med til, at det bliver meget svært ikke at begynde at drikke igen. Det er nemlig abstinensdæmpende at drikke alkohol igen. Alene angsten for abstinenser, kan få personen til at drikke igen.

    Uden at skulle gå helt ind i den videnskabelige forklaring på fænomenet, så opstår abstinenser på grund af en ubalance i hjernens naturlige kemi. Ved alkoholmisbrug og afhængighed, sker der blandt andet en nedgradering af hjernens naturlige fremstilling af GABA, som er hjernens ”Stesolid-system”. Så når alkoholen forsvinder ved den naturlige forbrænding og promillen bevæger sig nedad, så mangler hjernen nogle stoffer og derfor opstår ubehaget i større elle mindre grad – det der kaldes abstinenser.

    Abstinensfasen indtræder, for de fleste, de første 6-24 timer efter stop af indtagelse af alkohol. Abstinenser varer højest mellem 1-3 døgn. Det er ikke alle, der oplever abstinenser og der er stor forskel på styrken af abstinenserne. Det kan være klogt at kontakte sin læge, når man stopper med at drikke, efter et længerevarende forbrug, så lægen kan være klar med evt. abstinensmedicin. Kraftige fysiske abstinenser kan medføre delirium tremens (farlige hallucinationer), samt abstinenskramper som kan være livstruende. Ubehandlede abstinenser kan under alle omstændigheder gøre, at den drikkende vender tilbage til misbruget, fordi livet simpelthen synes for uoverskueligt og angstprovokerende på grund af abstinenserne.

    Ikke nok med afrusning og abstinensbehandling.

    Mange, der har alkolhoproblemer eller har opbygget afhængighed, har adskillige gange gennem livet prøvet afrusning, eventuelt med abstinensbehandling, gennem lægen. Men hver gang er vedkommende landet tilbage i misbruget igen. Vejen ud af misbrug starter med afrusning og ender gennem en seriøs terapeutisk alkoholbehandling. Kun ved at være villig til at ændre tankemønstre, kan man komme væk fra misbruget og holde kursen ud i et ædru liv, uden at skulle skade sig selv eller andre ved et skadeligt overforbrug eller afhængighed af alkohol. 

    Det hele starter med et telefonopkald. Ring til Dyscons gratis rådgivningslinje på 70 20 55 01 og få en snak med en af vores rådgivere, der selv har prøvet det hele – både abstinenser og vejen væk derfra.

    Skal vi ringe dig op?

    Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

    Gratis og 100% fortrolig.