Hvad er Anonyme Alkoholikere? Millioner af mennesker har fundet hjælp og støtte gennem denne internationale selvhjælpsgruppe. Kan AA Anonyme Alkoholikere være noget for dig?
Hvad er Anonyme Alkoholikere?
Anonyme Alkoholikere eller også kaldet AA, er et internationalt selvhjælpsfællesskab for mænd og kvinder der lider alkoholafhængighed, sygdommen som i AA kaldes alkoholisme.
Fællesskabet består af ligesindede, der kæmper med afhængighed eller ønsker at fastholde sin ædruelighed.
Fællesskabet er åbent for enhver der føler sig magtesløs overfor alkohol. Der er ingen aldersgrænse, ingen krav om uddannelse og er åbent for enhver uanset baggrund.
Anonyme alkoholikere er apolitisk og er ikke tilknyttet nogen religion eller trosretning.
AA er ikke tilknyttet nogen sekt, trosretning, organisation, institution eller nogen form for politik.
Hvordan virker AA Anonyme Alkoholikere?
Måske du i film eller tv-serier har set et AA møde gengivet.
En frivillig mødeleder har gruppens medlemmer siddende omkring sig, og de der har lyst, deler noget af deres historie, eller det de har på hjertet lige nu. Det kan være tanker, bekymringer, følelser eller en oplevelse.
Anonyme Alkoholikere bygger på, at medlemmerne anerkender deres magtesløshed overfor alkohol, og erkender at de har sygdommen alkoholisme.
Når et medlem begynder at dele i gruppen, starter de derfor ofte med sætningen, ”Mit navn er (fornavn) og jeg er alkoholiker.”
Det hjælper alle i gruppen til at have fokus på, at alkoholisme er en livsvarig sygdom, som man ikke kan blive helbredt for eller flygte fra, men det er en sygdom man kan sætte i bero ved at stoppe sit drikkeri.
Det er også muligt blot at lytte ved møderne. Det er ikke et krav, at man selv deler noget, hvis man ikke har lyst.
I Anonyme Alkoholikere arbejder man med et 12-trinsprogram og en tilknyttet sponsor.
Mænd og kvinder der deler erfaring, med et fælles problem, alkoholen. Sammen skaber de håb med henblik på at løse deres fælles alkoholproblem og derigennem hjælpe andre til at opnå og forblive ædru. Sammen minder de hinanden om sygdommens tortur, og alle disse fejl og alt den skade alkoholmisbruget har medført.
Hvem kan komme til et anonyme alkoholikere, AA møde?
Normaltvist er møderne for alle de mennesker der er erkender at have et alkoholmisbrug de er magtesløse over for, samt ædru alkoholikere. Fra tid til anden kan det opleves at anonyme alkoholikere inviterer til åbne møder. Her kan familie eller pårørende være blandt alle deltagere.
Anonyme Alkoholikeres historie
Anonyme Alkoholikere blev stiftet i USA i 1935 af aktie traderen Bill Wilson og lægen Bob Smith (Robert Smith). Begge beskrev sig selv som dybt alkoholiseret og kæmpede med diagnosen alkoholisme.
De to grundlæggere kæmpede en hård kamp for at få deres er ideer om denne anonyme selvhjælpsgruppe udbredt. Med tiden bar deres ihærdige indsats frugt. I dag er der således over 115.000 lokale AA-grupper rundt omkring i verden.
I den amerikanske stat Minnesota begyndte man i 1949, på et lokalt hospital, at anvende 12-trinsprogrammet fra AA til behandling af alkoholisme.
Resultaterne og forskningen herfra, danner grundstenen til den behandlingsform man i dag kalder Minnesotabehandling eller lidt fordansket en Minnesotakur.
Virker Anonyme Alkoholikere?
Den grundlæggende idé i Anonyme Alkoholikere er oprindeligt, at man kan blive ædru ved at gå til AA-møder og gennem hjælp fra sin sponsor.
Det anbefales at man indledningsvis går til 90 møder på 90 dage, hvilket vil sige et dagligt møde i godt og vel 3 måneder.
I større byer hvor der måske er mange AA-grupper at vælge imellem, kan denne fremgangsmåde måske være en mulighed til ædruelighed, men i provinsen hvor der måske kun er ét ugentligt møde lokalt, kan der være lang rejsetid, og mange finder det derfor vanskeligt og meget ressourcekrævende at blive ædru alene gennem brugen af AA.
De fleste moderne mennesker vælger derfor en professionel alkoholbehandling, til at opnå forståelse af deres alkoholafhængighed og opnå ædruelighed.
Herefter vælger rigtig mange at have en tilknytning til Anonyme Alkoholikere, for at bevare og fastholde beslutningen om ædruelighed.
Denne tilknytning til AA kan være særdeles anbefalelsesværdig til mennesker der har gennemgået en Minnesotabehandling.
Hvad er forskellen på Anonyme Alkoholikere og Minnesotabehandling?
Som nævnt er AA en selvhjælpsgruppe. Her er det ligesindede, der hjælper og støtter hinanden gennem programmets 12 trin.
En rigtig Minnesotabehandling består af professionelt uddannede alkoholbehandlere, som regel altid personer der selv er blevet ædru gennem 12-trinsprogrammet.
I en moderne Minnesotabehandling tager man stadig udgangspunkt i de 12 trin, men ofte er der tilført ny forskning og viden til behandlingen. Behandlingsstederne kan have forskellige former for sundhedsprofessionelle tilknyttet, heriblandt uddannede misbrugsbehandlere, psykoterapeuter, speciallæger med mere.
Vil du vide mere om Minnesotabehandling eller Minnesotakur til dig selv eller en du holder af? Så kan vi hjælpe dig. Du kan ringe gratis og anonymt alle årets dage på 70205501. Her sidder vores højt uddannede personale klar til at rådgive dig.
Hos Dyscon tilbyder vi flere alkoholbehandlinger baseret på Minnesotamodellen, blandt andet 6-dages modellen som er en højintensiv alkoholbehandling, hvor du kun behøver at være væk fra familie eller job i 6 dage.
Vi tilbyder også Minnesotabehandling i form af ambulante samtaler eller som onlinealkoholbehandling.
Desuden arbejder vi med flere anerkendte døgnbehandlingssteder, så hvis du har brug for døgnbehandling, kan vi rådgive og hjælpe dig til valg af behandlingssted, og vi vil ofte kunne hjælpe dig til at springe en eventuel ventetid over.
For hjælp til valg af Minnesotabehandling, ring nu på 70205501.
Er Anonyme Alkoholikere eller en Minnesotabehandling det rigtige valg for alle?
Anonyme Alkoholikere og Minnesotabehandling henvender sig til mennesker der har udviklet sygdommen alkoholisme, det vi også kalder alkoholafhængighed. Ikke alle med et skadeligt forbrug alkohol, har udviklet afhængighed eller alkoholisme.
Har du eller en du holder af et skadeligt alkoholforbrug, men endnu ikke udviklet afhængighed, findes der andre behandlingsformer, som kan være den rette for dig, eller den du bekymrer dig om, for eksempel behandlingsformen ”Lær at drikke med måde”. Denne behandlingsform findes både som ambulant alkoholbehandling og online behandling.
For mere information om behandlingsformen ”Lær at drikke med måde” læs her eller ring på 70205501.
Hvordan finansieres AA?
Deltagerne kan vælge at give egne frivillige bidrag. Det er ikke et krav og de deltagende kan bidrage efter ønske og formåen. Fællesskabet tager kun imod bidrag fra dem som føler sig som en del af fællesskabet. Det vil sige at AA afviser at tage imod bidrag udefra.
Der findes også en AA Service, som formidler bøger og andet litteratur til fælleskabets medlemmer. AA har alle rettigheder til en lang række bøger om alkoholisme.
Anonyme Alkoholikere pårørende
Hvis du er pårørende til en alkoholiker, så tænker du måske hvad med mig? Det er fint at AA kan give erfaring styrke og håb til min ægtefælle, eller partner, men hvad med mig?
Det er bestemt ikke nemt at være pårørende til en alkoholiker.
Her på siden kan du finde flere ressourcer og artikler, skrevet for dig der er pårørende til en alkoholiker.
Du kan blandt andet læse følgende artikler:
Medafhængighed
Hjælp til pårørende.
Pårørende til alkoholiker.
Samt artiklen Anonyme alkoholikere pårørende, som beskriver fælleskabet Al-Anon som henvender sig specifikt til dig der er pårørende til en alkoholiker.
Du er også altid velkommen til at ringe og få hjælp og vejledning på vores gratis alkoholrådgivning på 70205501. Vores alkoholrådgivning har åbent alle dage, hvor telefonerne besvares af professionelle alkoholbehandlere, der også har stor indsigt og erfaring i at hjælpe pårørende.