Alkoholafhængighed er en sygdom – det som mange også kalder alkoholisme. At være afhængig af alkohol betyder, at man har en stærk og dominerende trang til alkohol, og hvis man forsøger at ignorere denne trang, vil man som regel opleve fysisk eller psykisk ubehag. Alkohol bliver nødvendigt for den drikkende. Det betyder samtidig, at alkohol eller tanker om alkohol begynder at tage styringen over hele ens liv og dagligdag.
Det betyder ikke, at alle alkoholafhængige drikker hele tiden. På de fleste moderne arbejdspladser er der nul tolerance for alkoholindtag i arbejdstiden, og mange alkoholafhængige kan sagtens klare en almindelig arbejdsdag uden at drikke alkohol, men ofte vil tankerne kredse omkring alkohol.
Andre igen har brug for hele tiden at opretholde det man kalder en funktionspromille, hvilket betyder at man konstant har brug for at have en vis mængde alkohol i blodet for at fungere.
Her kan du læse mere om hvad en funktionspromille er.
Hvem rammer alkoholafhængighed?
Alkoholafhængighed kan ramme mennesker i alle samfundslag. Igennem flere årtier har eksperter forsøgt at lokalisere bestemte træk eller karakteristika, for at finde et fælles træk hos de afhængige. De har blandt andet set på faktorer som genetik, køn, race eller socioøkonomi, for at finde en årsag det der kan prædisponere nogen for alkoholafhængighed. Men det er aldrig lykkedes eksperterne at finde en enkelt årsag. Psykologiske, genetiske og adfærdsmæssige faktorer kan alle bidrage til at opbygge sygdommen.
Det er vigtigt at understrege, at alkoholafhængighed er en reel sygdom. Afhængigheden forårsager ændringer i hjernen og neurokemien, så en person med alkoholafhængighed mister kontrollen i forhold til alkohol.
Du kan læse mere om hvordan alkohol påvirker hjernens udvikling og afhængighed i artiklen
Alkoholafhængighed – hvorfor rammer det kun nogle?
Ligesom eksperterne ikke har kunnet finde en enkeltstående årsag til alkoholafhængighed, har de heller ikke kunnet finde en enkelt årsag til hvorfor nogle udvikler alkoholafhængighed, mens andre kan have et langvarigt overforbrug uden tilsyneladende at udvikle nogen afhængighed.
Dog ser det ud til at arvelighed spiller en vigtig rolle i forhold til, hvorvidt man risikerer at udvikle afhængighed eller ej. Forskning har vist at der er 400% større risiko for at udvikle alkoholafhængighed, hvis det allerede er højere oppe i familietræet. Det vil sige, hvis én af dine forældre eller én af dine bedsteforældre havde en afhængighed, er der langt større risiko for at et alkoholmisbrug hos dig også vil udvikle sig til afhængighed.
På samme måde er det desværre også i nedadgående retning. Hvis du har udviklet alkoholafhængighed, er der 400% risiko for at dine børn eller børnebørn vil kunne udvikle en afhængighed.
Forskningen tyder også på, at andre former for afhængighed kan spille ind. Det vil sige at en alkoholafhængigs børn har en større risiko for at udvikle forskellige former for afhængighed i forhold til gennemsnitspersonen. Det betyder igen, at en alkoholafhængigs barn har risiko for eksempelvis at udvikle hash- eller stofafhængighed.
Heldigvis vil det for langt de fleste kræve et stort forbrug af alkohol over en vis periode for at udvikle en afhængighed.
Igen mener mange forskere, at alle kan udvikle alkoholafhængighed, hvis man ikke i tide får hjælp til et alkoholmisbrug.
Hvordan kommer man af med sin alkoholafhængighed?
Alkoholafhængighed er en kronisk sygdom, som man ikke selv kan slippe af med. Der er derfor altid brug for professionel hjælp og behandling.
Mange alkoholafhængige formår at stoppe med at drikke alkohol i en kortere periode, typisk nogle få uger eller få måneder, men faktum er, at en ubehandlet alkoholafhængighed altid vil være som en tikkende bombe, der bliver udløst på et eller andet tidspunkt, hvor alkoholmisbruget vil returnere i samme eller endnu større omfang.
Det er derfor vigtigt, at hvis du selv eller en du holder af, har udviklet alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed, søger hjælp med det samme.
Hos Dyscon har vi hjulpet tusindvis af familier og enkeltpersoner, hvor alkoholproblemer fyldte alt for meget i hverdagen. Vi kan også hjælpe dig og din familie. For mere information, ring på tlf. 70 20 55 01.
Læs mere om alkoholafhængighed.
Nedenfor kan du finde flere artikler om alkoholafhængighed, blandt andet hvad symptomerne på alkoholafhængighed er, hvordan alkoholafhængighed behandles, og hvorfor Antabus ikke er den rigtige eller en holdbar løsning til behandling af alkoholafhængighed.
”Alkoholafhængighed symptomer”